Om røntgen

Der er knyttet særlige problemstillinger til anvendelsen af de billeddiagnostiske undersøgelser, som omfatter brugen af ioniserende stråling – her specielt konventionel røntgenundersøgelse og CT-skanning.

Brugen af medicinsk røntgen er reguleret af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998, Bekendtgørelsen om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter – i daglig tale Røntgenbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen beskæftiger sig den billedskabende proces − såvel teknisk som organisatorisk. Sigtet er ikke alene at højne den generelle kvalitet, men tillige at begrænse unødig anvendelse af ioniserende stråling. Alle røntgenanlæg i Danmark er underlagt samme kvalitetskrav.

I Røntgenbekendtgørelsen stilles der krav til såvel anlæggets ansvarlige leder som til de personer, der henviser til røntgenundersøgelse. I bekendtgørelsen præciseres begge parters ansvar for, at undersøgelsen er berettiget og at unødige dobbeltundersøgelser undgås (Røntgenbekendtgørelsen, §66).

Selvom der er ret begrænsede sundhedsskadelige effekter af de mængder ioniserende stråling, som benyttes i forbindelse med røntgenundersøgelser, skal de strålehygiejniske forhold tages i betragtning ved henvisning til røntgenundersøgelse. Dette har ikke mindst betydning, da konventionel røntgenundersøgelse fortsat er den mest benyttede billeddiagnostiske undersøgelsesmetode i Danmark.

Brugen af røntgenundersøgelse af især columna har påkaldt sig en del opmærksomhed de senere år pga. faglige diskussioner om undersøgelsens anvendelighed. Emnet har bl.a. været belyst i Sundhedsstyrelsens MTV-rapport Røntgenundersøgelse af lænderyggen hos 20-49-årige henvist fra primærsektoren – en medicinsk teknologivurdering fra 2006.

Emnet har ligeledes været belyst i Lændesmerter og Kiropraktik: Et dansk evidensbaseret kvalitetssikringsprojekt udgivet i 2006 af Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Indikationsgrundlaget for billeddiagnostisk undersøgelse kan i visse tilfælde influeres af den påtænkte behandling. Som eksempel herpå kan nævnes behandlerens overvejelser om kontraindikationer til manipulationsbehandling jvf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om kiropraktorvirksomhed.

For at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen er det vigtigt, at tidligere undersøgelser er tilgængelige i forbindelse med sektorskift. Det er forventningen, at opbygningen af en landsdækkende digital billeddatabase vil lette tilgængeligheden af tidligere undersøgelser eller undersøgelser foretaget i parallelt regi vil minimere unødige dobbeltundersøgelser.

Et eksempel på en landsdækkende digital billeddatabase er de danske kiropraktorers fælles billeddatabase KirPACS. Sygehuse, speciallæger og andre aktører kan på anmodning opkobles til KirPACS ved henvendelse til Nordisk Institut for Kiropraktik og Kliniks Biomekanik. Der er indgået aftale om, at KirPACS skal tilsluttes det fremtidige Nationale Billedindeks.

Det var oprindelig arbejdsgruppens intention at udarbejde minimumskrav for billeddiagnostiske undersøgelser. Desværre var dette ikke muligt grundet manglende data i de inkluderede guidelines. Det skal dog nævnes, at der fra EU's side er fremsat minimumskrav vedrørende kvalitet og projektion af røntgenundersøgelser. Både radiologer og kiropraktorer har hver for sig udformet minimumskrav, som er anvendelige i henholdsvis sekundærsektor og i kiropraktorpraksis. Begge sæt anbefalinger overholder EU's minimumskrav. Der synes dog at være et behov for, at radiologer og kiropraktorer opnår konsensus vedrørende projektionsmæssige og optagetekniske forhold, således at billederne er anvendelige i både primær og sekundærsektoren.